Deltagere: Else og Per, Karin og Preben, Anne-Marie og Steen, Karin og Folmer og Ann-Sofie og Emilie, Britta og Hasse, Hanne og Ole og Kåre, Thomas med Lærke og Hjalte, Søren, Kirsten, Peter, Kjeld, Pernille. (håber ikke, at jeg har glemt nogen).

Fredag eftermiddag, den 15. august kl. 16.00, mødtes vi på Idrætsefterskolens parkeringsplads i Gørlev og kørte mod Nakskov. Ca. kl. 19.00 havde vi fundet vores lejrplads for weekenden på en lille sportsplads bagved skolen i Langø, ca. 12 km vest for Nakskov. Vi havde en hyggelig aften med at slå telte op, spise vores medbragte mad og lytte til blæsevejret i trætoppene. Blæsten blev ved hele natten og ville ikke lægge sig, så nogle af kajakroerne var bekymrede for, havd Pers melding ville blive til morgenmaden.

Lørdag morgen, da Per og Kjeld kom tilbage fra en morgensonderingstur til havnen, lød meldingen, at de kajakroere, som havde lyst og mod på at kæmpe lidt med bølgerne, godt kunne tage afsted i kajak. Det blev til 6 kajakroere: Ole og Kjeld padlede forrest, derefter Folmer og Pernille, og bagest lå Per og Preben. Resten af turdeltagerne tog med båd til Enehøje sammen med Otto, som havde klap for det ene øje. Vi mødtes alle på Enehøje, hvor vi blev vist rundt af Otto. Otto fortalte os om Peter Freuchen, som havde ejet øen engang, han fortalte om vilde planter, istid, historie, miljøbeskyttelse, fugle osv. Vi så Peter Freuchens vartegn: 4 hvalkæber sat på højkant.

Efter frokost sejlede vi videre til Slotø, som ligger lidt længere inde i Nakskov Fjord. Kajakroerne havde det let, for der var medvind hele vejen. På Slotø mødtes vi igen allesammen, og Otto fortalte os om ruinen der, som engang hed "Engelborg" bygget af Kong Hans med et tilhørende værft. Efter en kop kaffe, lidt guf og lidt hyggesnak gik turen hjemad igen. Nu var der modvind for kajakkerne, men alt gik godt. Søren overtog Prebens kajak på hjemturen.

Der blev lavet bål til aftensmadlavning. På de 2 store pander blev der svitset kalkunstrimler, gulerødder, champignon, grønne pebre, squash, ananas, bananer o.s.v.. En dejlig velsmagende ret med ris til. Uhm! hvor var vi sultne efter en hel dag i blæst og solskin på Nakskov Fjord med øer. Dagen sluttede med aftensang omkring bålet.

Pernille giver pennen videre til Hanne

Efter et par blæsende dage i Langø nær Nakskov vågnede vi søndag op til et dejligt vejr - DET BLÆSTE IKKE. Da vi havde pakket personligt grej sammen og indtaget morgenmaden, skulle der ryddes op. Anne Marie og Folmer gik i gang med at få det sorte af gryderne og undgå at få det alt for langt op under neglene, Ole og Søren ledte efter en vinterbrænder, der ikke var der - og nok aldrig havde været der - mens Per svævede over vandene og fik tingene pakket, så han kunne finde det igen, når der skulle pakkes ud.

Klokken 9.30 var vi klar til afgang, hvor nogle tog bilerne mod albuen, mens vi andre kørte med kajakkerne til havnen.

Vi roede stille og roligt over mod Lodshuset på Albuen. Det er skønt bare at glide gennem vandet, kunne se bundens vegetation under overfladen og fuglene, der svømmer ovenpå. Svaner og andefugle ligger og venter på, at deres svingfjer skal gro ud igen efter fældningen, så de kan flyve igen.

Det sidste stykke til Albuen fik Kåre udfordret sin far til kapsejlads, og det var tæt løb, men han vandt vist. Den ene havde flest kræfter og den anden bedst kondition. Vi andre tog det stille og roligt.

På albuen drak vi noget kaffe, mens vi ventede på det vandrende folk. De nåede dog også at få en tår, inden vi skulle mødes med Klaus, der er naturvejleder. Han tog os med rundt på Albuen og fortalte om de helt specielle vilkår her, som giver gode livsbetingelser for strandtudsen, som vi også fandt flere eksemplarer af under et gammelt bræt. Vi hørte også om de store sildemarkeder og så rester efter voldene, hvor der havde været boder. Vi så husene, hvor vagtmandskabet, der skulle holde øje med skibstrafikken i Langelandsbæltet havde været helt til 1999. Oppe ved Lodshuset så vi en tangpresse og hørte om ålegræssets betydning og inde i huset hørte vi om istandsættelsen og fik forklaring på, hvad de forskellige ting havde været brugt til. Bl.a. var der nogle "lukkede spande" med fire lange ben stikkende op fra. Det var til at banke bundgarnspæle i med. Klaus vidste en masse om området, men til sidst var varmen, tjærelugten og sulten for stærk, så vi takkede af og gik tilbage til kajakkerne, hvor vi spiste frokost, inden vi sejlede "hjem" til Langø igen og desværre måtte konstatere, at turen var slut og det var tid at vende næsen hjemad.

Herfra skriver Britta Hansson (også kaldet "Moster") om søndag – set fra fodtudsernes side.

"Ordren" var ikke til at tage fejl af – der var morgenmad klokken 08.00 præcist. Men hvem kan da også sove længe på en sådan skøn naturperle og så i det mest henrivende danske sommervejr, for nogle – i hvert fald Folmer - skulle nå at morgenbade i havet. Klokken 09.30 var alle klar til afgang (både travere og kajakker).

Kajakfolket kørte til havnen, traverne til dæmningen ved Yde Ø camping – dog mente Anne Marie, at det måtte være smukt at løbe en morgentur på ca. 5 km langs vandet til campingpladsen.

Traverne sendte de yngste – Hjalte og Lærke med flere – afsted, imens nogle enkelte ventede på den sprintende Anne Marie. Men det var svært at indhente de to barfodende konstant småløbende unger, som bare nød naturen. Stien var god med dejligt varmt sand næsten uden sten og siv. Vi havde en del gæt om, hvor det egentligt var, vi skulle mødes – men det løste sig selv efterhånden, som vi kom nærmere, og pludselig kunne vi også se kajakkerne. Efter en god halv time holdt de førende endelig en drikke/slikke-pause og således lykkedes det os andre at indhente dem. Vi havde i mellemtiden fået følgeskab af en meget svedig og "prustende" Maler-Søren. Selv sagde han, at kajakkerne sagde, han lugtede - men egentlig var der vist noget med, at skolemesteren og kajakbestyreren ikke havde fået kuglerammen med, så der manglede et enkelt kajakhul, selv om der var en kajakker med 2 huller.

På turen derud så vi en smuk gul plante, som senere viste sig at være Pilealant. Vi så også 2, der var gået i land, som de svagtseende et kort øjeblik forveklede med Per og Keld – det viste sig senere at være 2 får. Da vi nærmede os målet mødte vi en låge - og den var meget svær at lukke, syntes Thomas.

Efter en kop velfortjent formiddagskaffe kom vores meget informerende naturvejleder Claus og tog os med på en vandring, hvor vi lærte om strandkarse, engelsk græs, gul snerre, strandtudser/fløjtetudser med den gule stribe på ryggen, som vi fandt et par stykker af under noget gammelt tømmer, samt gul engmyre. Så fik vi en lang historie om sildemarkedets og flådebasens betydning for området i 1400-tallet, og vi så de sidste rester af kirkegården. Herefter fik vi et fint syn fra Den Gamle Vagt, inden vi blev lukket ind i det nyåbnede museum i den ene del af lodshuset. Her kunne man få lov at leje sig ind og prøve, hvordan det var at bo uden strøm og toiletfaciliteter. Måske det er her vi fejrer laugets fødselsdag næste gang ?

Så blev det endelig tid til frokost, og så var det samme vej tilbage. Helt imponerende gik Hjalte først død lige til sidst og måtte have et faderligt lift på højre arm. Efter en kølig, stenet og noget tangfyldt dukkert skiltes vore veje.

Skribenter: Pernille, Hanne og Britta.