|
|
|
|
Vinde Helsinge Gymnastik & Ungdomsforening.
|
|
|
|
|
|
Friluftslaugets elektroniske scrapbog...
Cykeltur i det nordsjællandske(fortalt af Ole Nielsen)
| |
Cyklerne blev læsset af bilerne i Frederiksværk, og så blev "Fjordstien" fulgt til Hundested. Midtvejs holdt vi pause på en plet med læ og udsigt over fjorden. Det blæste ikke så meget, men vinden var kold. Den berømte polarforsker Kud Rasmussen har efterladt et hus i Hundested - og hvilket hus!!!! Højtbeliggende med udsigt over Kattegat ligger et smukt gult hus med stråtag. På vej op ad bakken blev der et lille kapløb mellem drengene - både de unge og de gamle. Her stødte Britta og Hasse til selskabet, og der blev tid til en rundvisning, hvor vi så og hørte om Knud Rasmussens liv, når han var i Danmark. Den medbragte frokost blev indtaget med udsigt til det smukke hus, inden turen gik videre langs "Nordkyststien". Den går fra Hundested til Helsingør, men vi forlod den i Tisvildeleje. Undervejs cykles gennem meget forskellig natur: Udsigt til kysten med stenmoler til at bryde bølgernes magt, gennem gamle sommmerhusområder og badebyer, udsigt til overdrev med lyng og enebær og gennem skov med gamle forvredne fyrretræer. Tisvilde hegn er blevet til pga. stærk sandflugt.
For 3-400 år siden var der så kraftig sandflugt, at to landsbyer er helt forsvundet. Der blev så iværksat et omfattende planteprojekt, og det er det vi i dag kan nyde at færdes i. Fra Liseleje gik turen mod Tibirke kirke. Her er en skråning foran,hvor vi índtog eftermiddagskaffen, mens vi nød udsigten til folde med heste med føl og bagved dem Holløse Bredning, som er et 83 ha. stort område, hvor der er genskabt en sø. Tibirke bakker er et privat område, men offentligheden har fået adgang gennem en sti til toppen, hvor man undervejs ser stråtækte huse, der gemmer sig i ly af bakkerne. Fra toppen er der en fantastisk udsigt.
Det meste af den resterende vej tilbage til Frederiksværk foregik langs trafikeret vej, men det var kun ca 1/3 af de ca. 55 km, der fulgte offentlig vej. Den øvrige del var på skovstier, sommerhusveje og deciderede cyklveje, og det øger nydelsen af cykelturen, når man er fri for bilerne.
|
|
Har du en frisk turfortællinger, eller har du billeder liggende i digital udgave, så send dem endelig til redaktionen. Vi sætter pris på den slags.
|
|
|
|